Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for leverancer fra TUDSBORG TRÆINDUSTRI.
Ordreoptagelse
1. Tilbud bliver først bindende ved ordrebekræftelse.
Såfremt tilbud accepteres ved ordreafgivelse til repræsentant for TTI, er ordren bindende, medmindre TTI efter at have modtaget meddelelse om ordren erklærer, at denne ikke kan accepteres.
2. Prisen er den på ordrebekræftelsens dato gældende. Ved levering, der er aftalt senere end 1 mdr. fra denne dato, er prisen den på leveringstidspunktet gældende.
Såfremt der i tiden mellem ordrebekræftelse og levering sker generelle stigninger på råvarepriser, overenskomstbestemt arbejdsløn, skatter og afgifter, den danske krones vekselkurs i forhold til fremmed valuta eller andre forhold udenfor TTI kontrol, er TTI i begge tilfælde berettiget til at hæve prisen tilsvarende. Prisforhøjelser foranlediget af disse årsager skal meddeles køber inden varens afsendelse. Mindre ordrer pålægges et ekspeditionsgebyr.
Levering
3. Levering sker ab fabrik (ex works Incoterms 2000). TTI drager omsorg for afsendelsen og vælger forsendelsesmåden. Forsendelsen foregår for købers regning og risiko.
4. Køber er berettiget til at annullere ordren ved mere end 30 dages forsinkelse fra den aftalte leveringstid. TTI kan alene gøres ansvarlig for forsinkelse, såfremt denne beviseligt skyldes grov uagtsomhed hos TTI. TTI kan på ingen måde gøres ansvarlig for nogen former for indirekte tab, såsom – men ikke begrænset til – driftstab, tids tab, avance tab, leje tab og køber påførte dagbøder.
Betaling
5. Betaling for leverancen skal finde sted senest på den i fakturaen anførte betalingsdato. Ved senere betaling er køber pligtig at betale rente med den til enhver tid fastsatte morarentesats i henhold til lov om morarenter ved forsinket betaling.
Aftagerpligt
6. Køber har pligt til at aftage varerne senest 6 mdr. efter accept af tilbud, hvis der er tale om skaffevarer. Aftager køber ikke produkterne rettidigt, er TTI berettiget til at fakturere færdigfremstillede produkter med 100% og halvfabrikata med 85% af den aftalte købesum. TTI er samtidig berettiget til at fakturere lagerleje. Fakturerede produkter henligger for købers risiko. Er varerne ikke aftaget inden 1 år efter accept af tilbud, er TTI berettiget til at kasserer varerne, hvilket ikke fritager køber for forpligtelsen til at betale for varerne.
Ejendomsforbehold
7. Varerne forbliver TTI ejendom, indtil samtlige beløb, herunder omkostninger til levering, forsendelse og forsikring, vedrørende varerne er betalt. Indtil dette er sket, er køber ikke berettiget til at videresælge varerne eller på anden måde at råde over varerne på en måde, som strider mod ejendomsforholdet.
Mangler og reklamation
8. Ved levering skal køber straks, inden det leverede tages i brug, foretage forsvarlig kontrol af det leverede. Såfremt der ikke foretages forsvarlig kontrol, eller der senere konstateres mangler som kunne/burde have været påvist før ibrugtagning, er TTI ikke ansvarlig for eventuelle mangler.
9. Hvis køber vil påberåbe sig en mangel, skal køber straks efter manglen er eller burde være opdaget give TTI skriftlig meddelelse herom med angivelse af, hvori manglen består.
10. TTI ansvar for fejl og mangler er altid og i enhver situation begrænset til, efter TTI valg og inden for rimelig tid, enten at foretage omlevering, afhjælpning eller at meddele køber et af TTI forholdsmæssigt afslag. Køber kan ikke gøre andre mangels beføjelser gældende.
11. Har køber ikke inden 3 måneder efter leveringsdatoen påberåbt sig en mangel overfor TTI, kan køber ikke senere gøre den gældende.
12. Forandring af eller indgreb i det solgte uden samtykke fra TTI fratager TTI for ethvert ansvar og enhver forpligtelse.
Ansvarsbegrænsning
13. TTI’s erstatningsansvar er begrænset til direkte skader/tab, og er- uanset årsag og uanset kravets art – begrænset til det beløb, køber har erlagt for varen (eller mangel på samme)
14. TTI er under ingen omstændigheder erstatningsansvarlig overfor køber for tabt fortjeneste, tabte besparelser, driftstab i øvrigt eller andre indirekte tab eller følgeskader. TTI er ikke ansvarlig for købers anvendes af produkterne.
Produktansvar
15. For produktansvar er TTI ansvarlig i henhold til de bestemmelser i produktansvarsloven, der ikke kan fraviges ved aftale. TTI fraskriver sig ansvar for produktskader på ethvert andet grundlag. Produktansvaret kan beløbsmæssigt ikke overstige dækningen på TTI’s produktansvarsforsikring. I det omfang intet andet følger af ufravigelige regler, er TTI ikke ansvarlig for driftstab, avance tab eller andre indirekte tab.
16. Køber skal straks underrette TTI, hvis tredjemand gør produktansvar gældende overfor køber. Bliver TTI sagsøgt af tredjemand i anledning af produktansvar, accepterer køber at kunne blive adciteret under sagen eller sagsøgt ved den domstol eller voldgiftsret, som behandler sagen.
17. Såfremt TTI måtte blive pålagt produktansvar overfor tredjemand, er køber forpligtet til at holde TTI skadesløs i det omfang, TTI’s ansvar er fraskrevet eller begrænset ved disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser eller aftalen i øvrigt.
Lovvalg og værneting
18. Retsforholdet mellem køber og TTI er underlagt dansk ret, og tvister udspringende af retsforholdet afgøres ved TTI’s hjemting.
TUDSBORG TRÆINDUSTRI V/Kim W Petersen | Johs. Ewalds Vej 13, 6400 Sønderborg, Danmark | Tlf: +45 74 42 39 93 | mail: info@tudsborg.dk
Kontakt Information
Tudsborg Træindustri v. Kim Pedersen
Johannes Ewalds Vej 13
6400 Sønderborg
Danmark
CVR Nr. 3366 4656
Tel: (45) 2344 1718